’Lyst’ — workshop
Teater Bæst
‘Lyst’
Skal I tale om sex til salg i jeres klasse?
Så har Teater Bæst skabt et særligt performance foredrag, målrettet denne samtale. I en vekselvirkning mellem foredrag og workshop, sættes der gang i en informeret og kritisk samtale om sexarbejde i vores samfund, og hvordan samfundets idé om om mennesker der sælger sex, er formet gennem historien, såvel som i dag og hvordan den idé siger noget om vores samfund og os selv.
Samtalen griber ind i de unges personlige virkeligheder og egne holdninger til et emne, de ikke kan undgå at blive bekendt med, når sex til salg kun er et par swipes væk på telefonen og gråzone prostitution som suggardating og onyfans er krøbet ind som et ny konstruktion i et allerede komplekst emnefelt. Undervejs i samtalen bliver begreber som tabu og stigmatisering også behandlet i dette fortsat højaktuelle performance foredrag.
Performance foredraget afholdes for max én klasse ad gangen for at sikre, at et safe space kan opbygges, hvor alle føler sig trygge ved at deltage i debatten, undervejs skabes der et demokratisk rum, hvor alle holdninger er velkomne.
Performance foredraget baserer sig på en ekstensiv research, der er foretaget løbende gennem de sidste 10 år, hvor vi i Teater Bæst har fulgt de politiske debatter tæt, talt med et bredt udsnit af sexarbejdere i Danmark og Europa og har været i løbende dialog med både forskere, debattører og NGO 'er inden for feltet. Workshoppen har bl.a. indgået som en del af undervisningen på DIS Copenhagens Environment, Politics and Society classes.
Og underviser Deivida Vandzinskaite, sociolog og underviser på DIS Copenhagen, udtaler sig således om formatet:
“This Performance based lecture is a unique opportunity for my students to engage into an embodied learning situation, where they have to take an active role in learning by taking part in the performance. The lecture provides thought provoking content, creative and well-designed activities, as well as always sparks insightful conversations and reflections. In addition to that, Eja does a great job facilitating a safe, yet brave space for the participants.”
Det praktiske
Vi tilbyder workshoppen fra 9. klasse til Bachelor-niveau.
Workshoppen foregår i et klasselokale eller et lignende rum på jeres skole eller uddannelsesinstitution. Alle materialer, der gøres brug af undervejs i workshoppen, stilles til rådighed af Teater Bæst, medmindre andet aftales på forhånd.
Grundet temaets kontroversielle tematik, opfordrer vi til en indgående dialog mellem underviser og vores workshop facilitator i god tid inden afholdelse af workshop. Dette gør vi for at sikre, at workshoppen tilrettes de specifikke temaer, der ønskes belyst i relation til evt. læringsmål for klassen og/eller specifikke afgrænsninger indenfor dette brede emnefelt. Dialogen er også til for at vi kan for at der sikre, at der etableres et særligt safe space for alle elever i klassen.
For forespørgsler vedrørende yderligere information og pris kontakt os på: info@teaterbaest.dk